Til indhold

Race for Riget 2016: masser af superbiler

Opdateret 17.10.2023

Er du også fan af muligheden for at komme ud at køre i en superbil som co-driver? Dette havde du mulighed for under Race for Riget 2016 i København. Co-driver turene gik til velgørenhed. Velgørenhedsarrangementet Race for Riget er et "mini event", som der finder sted under Copenhagen Historic Grand Prix.

Her kan du se nogle af superbilerne, som du kunne vælge imellem:
To mørke Koenigsegg-superbiler holder ved siden af hinanden på græs, med en gul sportsvogn i baggrunden.

Her er lidt flere billeder af superbilerne, som du kunne vælge imellem under Race for Riget 2016:
Række af parkerede sportsvogne på græs: en mørkeblå Aston Martin forrest, dernæst en sort Ferrari og en hvid Porsche med røde striber.

Sikkerheden er naturligvis altid i top under dette superbils arrangement. Så alle skal naturligvis have en hjelm på, når man får en tur som co-driver.
En række sorte og hvide hjelme står opstillet på et bord bag et rækværk ved banen.

Når man køber sig en co-driver tur, så kan man vælge imellem kategorierne Guld, Sølv og Bronze. I Sølv og Bronze kategorierne er det tilfældigt, mht. hvilken superbil du kommer ud at køre i. Men Race for Riget har altid sørget for, at tiltrække en masse lækre superbiler.

I Guld kategorien kan du vælge din "ynglings kører" i hans/hendes tilhørende superbil. Det kunne være fx. Tom Kristensen i en Audi eller Jan Magnussen i en Corvette. Når du har købt din billet, skal du stå i kø, indtil det bliver din tur, til at få en co-driver oplevelse.
To navneskilte, Jan M og Tom K, hænger på et rækværk. Bag rækværket ses ben og fødder på folk i pitområdet.

Race for Riget har en frivillig hjælper tilknyttet til hver bil. Dette betyder, at når det så er din tur, så fører de dig hen til bilen. Du tænker måske, hvorfor de skal føre dig hen til bilen, men det har simpelthen noget at gøre med, at du har hjelm på og det er svært at have det fulde overblik mht. hvad der ligger på jorden osv. Så det fungerer rigtig godt.
En official i gul refleksvest rækker en hjelm ind gennem sideruden på en rød sportsvogn foran ventende publikum.

Og her gør racer legenden Tom Kristensen sig klar, så co-driveren kan få en køretur ud over det sædvanlige.
En fører i hvid racerdragt og hjelm står ved siden af en rød Ferrari, omgivet af publikum bag et rækværk.

Og kort tid efter kører superbilerne en efter en ud på banen i København.

Bagenden af en Koenigsegg i blank kulfiber med fire runde baglygter i hver side og stor diffusor.

Svenske Koenigsegg havde medbragt to superbiler, til stor glæde for gæsterne, da dette svenske mærke må siges at være yderst sjældent i Danmark.
Sort Koenigsegg med åben dør holder bag en biltransporter, hvor endnu en Koenigsegg står på ladet.

På banen i København får co-driverne to omgange med fuld gas, uanset hvilket bilmærke der køres i.

Hvid BMW GT-racerbil kører tæt bag en sort sportsvogn på et gadeløb mellem betonmure.

Det er altid en fornøjelse at se de forskellige superbils mærker, dyste mod hinanden. Og når man er passager, så er det naturligvis endnu sjovere. Bemærk i øvrigt Kia`en, hvor der kommer en flamme ud af udstødningen, som er placeret på siden af bilen. Dette er i øvrigt normalt med lige denne Kia model, som er meget special og hurtig.

Hvid og blå Porsche 911 racerbil kører gennem et gadesving, mens to andre biler nærmer sig bagfra.

Efter to hæsblæsende omgange, så forlader superbilerne banen, så en ny co-driver kan få to hurtige omgange på racerbanen i København.
Hvid Porsche 911 GT3 RS med røde striber kører ud gennem åbningen i betonmuren og forlader banen.

Når køreturen var færdig, så er co-driverne altid i ekstase. Her er der en kvinde, som lige har fået to meget hurtige omgange på racerbanen af Jan Magnussen i hans røde Corvette.

Travlt pitområde med en hvid Chevrolet Corvette og en rød Ferrari. Officials i gule veste og en fører med hjelm står imellem bilerne.

Og I skal naturligvis ikke snydes for vores Race for Riget 2016 video. Så skru op for lyden, vælg 1080P og nyd videoen :)