Sådan virker en turbo
05.08.2026
En turbo er en af de smarteste ting i en bilmotor. Den bruger noget, motoren ellers smider væk, til at gøre bilen hurtigere. Her er hvordan.
To hjul på samme aksel
En motor sender varm udstødningsgas ud, hver gang den har brændt benzin af. På en bil uden turbo forsvinder den gas bare ud af røret. Den varme og det tryk går tabt.
En turbo fanger den gas. Den leder udstødningen forbi et lille skovlhjul, en turbine, og gassen får hjulet til at dreje rundt. På den anden ende af akslen sidder endnu et hjul, en kompressor. Fordi de to hjul sidder på samme aksel, drejer de rundt sammen.
Kompressoren suger frisk luft ind udefra og presser den ind i motoren under tryk.
Hvorfor mere luft giver flere hestekræfter
En motor laver kraft ved at brænde benzin. Men benzin kan ikke brænde uden ilt, og ilten kommer fra luften. Jo mere luft der er i cylinderen, jo mere benzin kan der brændes af, og jo hårdere skubber forbrændingen til stemplet.
En turbo presser mere luft ind, end motoren selv kan suge. Derfor kan en lille motor med turbo yde det samme som en stor motor uden. Det er hele pointen. En 2,0 liters motor med turbo kan sagtens have flere hestekræfter end en 3,0 liters uden.
Turbolag
Turboen bliver drevet af udstødningen, og udstødningen kommer først, når motoren allerede arbejder. Træder man speederen i bund fra lav fart, går der derfor et øjeblik, før der er gas nok til at få turbinen op i fart. Den pause hedder turbolag.
I de første turbobiler var det tydeligt. Bilen føltes doven, og så kom kraften pludseligt på én gang. Moderne turboer er mindre og lettere, og mange biler har to turboer i forskellige størrelser, hvor den lille kommer hurtigt i gang og den store tager over. Nogle producenter bruger en elmotor til at spinde turboen op, før der overhovedet er udstødning. Derfor mærker man næsten ikke turbolag i en ny bil.
Turboen i tal
| Hvad | Værdi |
|---|---|
| Turbinens omdrejninger | op mod cirka 200.000 i minuttet |
| Udstødningsgassens temperatur | op mod cirka 1.000 grader |
| Første turbo i en almindelig personbil | 1962, Oldsmobile Jetfire |
| Slog igennem i Europa | slutningen af 1970'erne |
| Bugatti Chirons antal turboer | fire |
Intercooler og wastegate
Der er to dele mere, som næsten altid følger med en turbo.
Når luft bliver presset sammen, bliver den varm, og varm luft fylder mere end kold luft. Det modarbejder hele idéen. Derfor sender man luften gennem en intercooler, en slags radiator, der køler luften ned igen, før den går ind i motoren. Kold luft er tættere, og tættere luft indeholder mere ilt.
En wastegate er en ventil, der lukker noget af udstødningen uden om turbinen. Uden den ville turboen bare blive ved med at presse hårdere, jo hurtigere motoren kører, og til sidst ville motoren gå i stykker. Wastegaten holder trykket der, hvor det skal være.
Turbo eller kompressor
En kompressor, som mange kalder en supercharger, gør det samme som en turbo: den presser mere luft ind. Forskellen er, hvad der driver den. En kompressor bliver trukket af en rem fra motoren selv. Den reagerer med det samme og har intet lag, men den stjæler kraft fra motoren for at kunne køre rundt.
En turbo drives af udstødningen, altså af noget der alligevel var på vej ud. Den er derfor mere effektiv, og det er grunden til, at næsten alle nye biler med turbo har netop en turbo og ikke en kompressor.
Hvor du kan se dem arbejde
Mange af bilerne på Bilvideo.dk er turbobiler. Bugatti Chiron har fire turboer på sin W16. Ferrari F80 har to på en V6 og tre elmotorer oveni. Og en stor del af BMW-modellerne har haft turbo siden 1970'erne.