Race for Riget 2014 – Co-driver ture i superbiler!
Den første weekend i august afholdes Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj Park.
Der bliver etableret en bybane på ca. 2,6 km, hvor der på inderkredsen er mange aktiviteter i form af forskellige salgsboder og udstillinger, samt ryttergård for deltagerholdene.
Man kan således komme helt tæt på begivenhederne. Det er også muligt at følge banen hele vejen rundt.
Henad middagstid afholder Race for Riget et indsamlingsløb til fordel for Rigshospitalets Børn- og ungeafdeling med spændende superbiler. Det varer ca. 1 time.
I år er der således muligt at købe en tur i Koenigsegg One:1. Der er dog kun et begrænset antal ture.
En anden tur kunne være med Rallycross køre Petter Solberg i sin 450 hestes Citroën Xsara WRC, eller hvad med Aston Martin Zagato med v12 motor?
For ikke at snakke om den fantastisk vellydende Aston Martin DBR9 GT1 Le Mans!
Man kan blive ved. En tur i Ferrari 458 GT3, Lamborghini Aventador, Porsche GT2 RS, Jaguar F type-coupé, Wiesmann MF5, Audi, Lotus, BMW, Mclaren, osv.
Det skal dog siges at bilerne er inddelt i prisgrupper og i de fleste prisgrupper kan man ikke selv vælge en bil, men bliver anvist én.
Hele arrangementet kan ses som en skøn sammensat menu af tidligere tiders baneracere og op til nutidens moderne supersportsvogne.
Se vores video med de dejlige sportsvogne her: