En person i en blå dragt og handsker kører en racerbil.

KTM X-Bow Dallara Edition

KTM X-Bow Dallara Edition – Åben bil og MEGET hurtig!

Syd for Roskilde ligger en by kaldet Tune hvor FDM Sjællandsringen holder til. Her afholdes Sportscar Event 2014 Sjælland.

Vi ankommer om formiddagen. Man kan høre de er ved at varme bilerne op. Vejret siger let skyet. Alt peger på en god dag.

Det er altid spændende at se hvilke superbiler der er kommet.

Denne gang er valget faldet på en KTM X-Bow Dallara Edition. En helt åben rå bil fremstillet i næsten 100 % kulfiber og med en turbo motor der levere 360 HK og en 0-100 tid på ca. 3,3 sekunder.

Det lyder som en kombination man ikke kan gå galt i byen med. Op til billetlugen, kryds ud for KTM’eren, betal og tilbage til køen ved X-Bow’n.

Nu er der kun en smule ventetid tilbage. Dem der er før mig, ser ud til at have haft en super køretur, for når de kommer ind, har de et stort smil på. Det lover godt. Nu er der kun én tilbage, før det er min tur. Det er skønt og jeg venter spændt.

KTM’eren kommer trillende ned gennem pit-området og hen foran mig. Tid til et co-driver skift. At stige ned i en X-Bow er lidt af et kunststykke, som man lige skal vende sig til. Men heldigvis kunne jeg iagttage, hvordan personerne før mig klarede opgaven mht. ind- og udstigning.

På plads i sædet, H-selen spændt, hilst på chaufføren, klar til start.

Vi kører rolig frem til nedkørslen til banen, hvorefter der bliver lukket op for slusen.

Inde på banen er der først et langt 180 graders venstrekurve for derefter at dreje svagt til højre, svagt til venstre, ligeud, svagt til venstre, ind i en venstrekurve og ud på langsiden. Det er en omgang på banen.

Det er fedt at mærke hvordan X-Bow’en tager svingene, accelererer og bremser. At side i en sådan åben racer, hvor der ikke er nogen vindskærm foran til at give læ, giver en helt anden turoplevelse.
Jo stærke du køre jo mere vindtryk på kroppen.

Vi kan kun anbefale at prøve en tur i en KTM X-Bow Dallara Edition. Du kan i øvrigt se vores tur her:

Del artiklen:

Fortsæt med disse biloplevelser:

Person med hjelm og køredragt sidder i en blå Bugatti Veyron Grand Sport sportsvogn.
Udsigt fra førersædet af en Ferrari LaFerrari Aperta sportsvogn, der kører på en slynget bane efter en anden bil.
To personer i McLaren 650S racerbil iført hjelme, set fra bilens kabine, mens de er på en bane.
Mand med hjelm og hårnet i en bil.

Om os

Oplev superbilens magi med Bilvideo.dk – Din portal til bilens verden, hvor hvert omdrejning tæller. Følg os nu!